Emballage

Vegetarzans emballage består af en plasttype, der er 100% genanvendelig. Bakkerne tåler opvaskemaskine, og temperaturer op til 120 grader. 

Genanvendelse af vores bakker

Vores bakker kan – pga. det praktiske låg – genanvendes igen og igen hjemme i din egen husholdning. Vi genanvender også selv vores måltidsbakker internt i Vegetarzan. Sørg altid for at få hele etiketten fjernet, før bakken genbruges: Træk klistermærket af i ét stykke, når låget kommer lige fra fryseren, eller mens det stadig er varmt straks efter tilberedning i mikrobølgeovn. Bliver etiketten våd, er den sværere at fjerne uden at skulle gnide og skrabe. Behandler du emballagen med omtanke kan den bruges mange gange. Vær dog opmærksom på, at den er sårbar for slag og vrid, så længe den er frossen.

Har du ikke mulighed for at genanvende bakkerne hjemme hos dig selv eller andre steder, så er det næstbedste at sende emballagen til genbrug via den kommunale affaldssortering. Plast til genbrug må ikke være alt for snavset, men skal heller ikke være klinisk ren. Fjern etiketten, skrab fri for madrester og skyl med et minimum af koldt vand. Husk, at det er meget vigtigt at fjerne etiketten for ikke at ”downcycle” materialet. Med downcycling menes, at plasten ender op som et ringere materiale end det var fra begyndelsen. 

Genanvendelse af vores øvrige emballage

Vores øvrige emballage er:
  • Papirsposer, som du kan aflevere i den rette container ved din husstand eller på genbrugsstationen. Vær opmærksom på at kommunerne stadigvæk sorterer papir og pap efter forskellige kriterier. Hold øje, og gør det rigtige. 
  • Flamingokasser (fra vores webshop), som vi meget gerne tager retur – de er dyre, og vi kan desinficere og genanvende dem. Du kan også bruge disse kasser i din egen husholdning. Har du ikke mulighed for at genbruge dem, henviser vi atter til den kommunale affaldssortering. Fjern alle taperester, før du afleverer kasserne det rigtige sted.

0 spild

Vegetarzan har fra begyndelsen sigtet efter at undgå spild. Vi kommer tæt på: 

  • 0 emballagespild ved at anvende 100 % genanvendelig emballage.
  • 0 madspild ved at fryse vores retter i portionsbakker.
  • 0 madspild ved at give dig en beholder med låg, som du kan komme i køleskabet, hvis du ikke kan spise op.

Selvom emballage til fødevarer er meget synlig i hverdagen, er madspild i virkeligheden et langt større problem: FN’s klimapanel estimerer, at vi kunne spare helt op til 10% af vore drivhusgas-udledninger hvis vi kunne undgå madspild helt! Til sammenligning anslås det, at plastemballage kun tegner sig for ca. 1% af drivhusgasudledningerne – og det er vel at mærke for alle slags plastemballage, ikke kun til fødevarer.

Mere om plast – fordele, ulemper og løsninger

Når det handler om fødevarer, er det næsten umuligt at erstatte plast. Plast bidrager først og fremmest til madvarernes holdbarhed. Vidste du for eksempel, at en agurk i plastik holder sig 5 gange så lang tid som en agurk i fri luft? Plastik er derfor en væsentlig medspiller i kampen mod madspild.

Plastik rummer ufatteligt mange fordele og kan dårligt undværes i den moderne verden, men vi kender også alle ulemperne. Især med den unødvendige plast, der ender som skrald i gadebilledet og naturen. Løsningen på verdens plastproblem findes i genanvendelse og valg af de rigtige plasttyper. Dem findes der nemlig mange af. I fremtiden kommer vi alle til at lære om gode og dårlige former for plastik. Vi kommer til at sortere endnu mere, og bliver mere selektive i vore valg. Vi kommer ikke kun til at se på ingredienslisten, når vi står i supermarkedet med en fødevare i hånden, men også på hvilken slags plast, varen er emballeret i. Som aktiv forbruger kan du allerede nu medvirke til den rette udvikling ved at:

  • Vælge genanvendelig emballage.
  • Huske at håndtere din emballage korrekt, når den afleveres til genanvendelse.
  • Fravælge unødvendig plast og de kritiske plasttyper. Vær især opmærksom på blødgørere og farvet plastik.

Vi i Vegetarzan har truffet mange valg for at reducere vores emballageforbrug, og for at gøre genbrug af vores emballage lettere:

  • vi har sparet marketing print og paphylstre væk, og anvender i stedet en minimalistisk emballage.
  • Vi har valgt en etikette, der er til at fjerne uden brug af rindende vand.
  • Vi tilbyder, at du kan hente dine måltider i din egen emballage, hvis du gerne vil undgå at få bakkerne med hjem. 
  • Vi bruger mandskabstimer på at genanvende emballage internt.

Hvad er alternativerne til plast?

Lad os slå fast, at plastik er ret unikt i fødevaresammenhæng, underforstået at vi vælger de rigtige typer og sørger for at recirkulere dem korrekt. Alternativerne lyder ofte gode, men er i praksis ikke problemfrie. Vi har listet de forskellige alternativer op herunder – og håber at det vil kaste lys over vores nuværende emballagevalg.

Stof og pap:

Kan man forestille sig en hverdag, hvor vi pakker mad ind i tøj eller genbrugspap? Principielt ville det kunne lade sig gøre, hvis vi udelukkende handlede lokalt med lokale fødevarer. Men herudover egner ikke alle madvarer sig til at blive pakket ind i tekstiler, pap eller papir, og dels kan disse, men også andre emballageformer have større miljøpåvirkning end plast, når hele regnestykket er gjort op. Hvad med sprøjtemidler, indfarvning og transport og senere vask af tekstiler? Hvad med skovrydning og ødelæggelse af dyrenes levesteder i forbindelse med produktion af papir? Fald i biodiversitet, tørke og i værste tilfælde ørken kan blive resultatet af rovdrift på skov. Selv glas, der dog kan genanvendes mange gange, har et væsentligt klimaaftryk i forbindelse med fremstilling, transport og omsmeltning. Der er mange faktorer, der gør det vanskeligt at gennemskue, hvad effekten på klima, natur og miljø er ved den ene emballageløsning frem for den anden. Det er derfor ikke nemt for den bevidste forbruger at beregne på materialernes samlede miljøpåvirkning i hele processen fra vugge til grav. Netop fordi aftrykket konstant varierer i et globalt samfund, hvor alle lande handler med hinanden på kryds og tværs.

Bioplast:

Du har sikkert hørt om plantebaseret plast, eller den såkaldte bioplast. Ideen om at fremstille plastik baseret på planter er desværre ikke så god, som den umiddelbart lyder. For det første består materialet ikke nødvendigvis kun af biologiske komponenter, men også af kemiske og fossile, og for det andet er fremstillingsformen mistænkt for at være mere krævende for natur og miljø end konventionel plast. Hvis vi udelukkende satsede på plantebaseret plast, ville det betyde inddragelse af enorme landområder til formålet og da produktionen næppe bliver økologisk vil den få store konsekvenser for biodiversiteten. Den jord vi allerede har inddraget, bør vi først og fremmest bruge til dyrkning af økologiske fødevarer. Resten skal vi stræbe efter at overlade til dyr og vild natur.

Restproduktion til bioplast: 

Du tænker måske, at der allerede findes mange restprodukter fra den eksisterende landbrugsproduktion, som måske kunne bruges til fremstilling af plantebaseret plast, men heller ikke her er regnestykket nemt at gøre op. Vi har nemlig mange andre ting, vi kan bruge biomassen til i den grønne omstilling. Snart vil det også være muligt at spise restprodukterne, fordi der forskes i at gøre næringsværdien tilgængelig for mennesker ved hjælp af mikroorganismer. Hvis det bliver sådan, kan vi skære yderligere ned på landbrugsområderne og forære naturen tilbage til sig selv i stedet for at beslaglægge mere jord til fødevareproduktion. Den udvikling bliver interessant at følge.

Komposterbar plast: 

Du bekymrer dig selvfølgelig stadig som alle andre om plastikaffald, og nærer håb til den komposterbare plast. Men den har desværre vist sig ikke at være så nedbrydelig, som man kunne håbe, selvom der reklameres med, at den forgår i naturen. For at blive nedbrudt kræver denne form for plast en blanding af høje temperaturer, høj luftfugtighed, høje iltkoncentrationer og høje forekomster af særlige mikroorganismer. Hvis den havner i naturen forgår den komposterbare plast derfor ikke, som den lover. Den har det derimod med at forvitre til mindre stykker og ende som mikroplast. Smider man den til genbrugsplast, kan den gøre det sværere at håndtere den øvrige plast til genanvendelse, fordi den indeholder forskellige kemiske stoffer, der forurener den øvrige plast. Indtil videre bliver du nødt til at smide den komposterbare plast til restaffald. Den kan kun nedbrydes rigtigt i særlige industrielle komposteringsanlæg, men der forskes fortsat på at løse problemet, så her bliver det også spændende at følge med.

Tang og alger: 

Vi har alle hørt om oceanernes rigdomme. Vi håber på at komme til at spise mere tang, og er der ikke også noget med plast af alger? Jo, bestemt, men glem ikke mængderne. Er du klar over, hvor meget plastik der bruges på verdensplan? Hvis mennesket skulle høste tang til dækning af sit plastforbrug, ville havmiljøet lide skade. Alger og tang producerer halvdelen af al jordens ilt, og udgør første led i fødekæden og den største føderessource for oceanernes dyr. Det er bedre, at vi ikke forstyrrer balancerne i verdenshavene yderligere, og i stedet koncentrerer os om at indsamle den plastik, vi allerede har flydende rundt derude. Sandheden er jo, at det godt kan betale sig at samle sin plastik op igen både fra landjorden og havet, for der er heldigvis penge i skidtet.

Fremtiden

Netop den økonomiske motivation for at samle og genbruge plast, får det hele til at se lysere ud. Der sker store politiske tiltag for øjeblikket, og du vil komme til at mærke meget mere til planerne for en bedre og mere finmasket sortering ude i kommunerne. Det anslås, at vi kan hente op imod 2 mia. kr. årligt på indsamling af plastik, når vi nærmer os 100 % genanvendelse. Men det er ikke kun her i Danmark, at der er kommet øget opmærksomhed på emnet. Vi ved, at der er iværksat initiativer i Asien, hvor folk samler plast fra de tørre flodløb lige før regntiden begynder. Herved tjener de en smule penge og de mange ton plast havner ikke i havet, når regnen omsider kommer. Det samme finder sted på mange strande i Østen, hvor folk går og samler. Når vi mennesker lærer at indsamle og genanvende vores plast er vi kommet langt i kampen om de store affaldsbjerge, der præger verden mange steder. Genanvendelse vil spare kloden ikke blot for affald, men også energi og dermed CO2-udslip. Genbrug af plast er kort sagt blevet en forretning, som gavner klima og miljø her og nu, men som også kan hjælpe de fattigste til en lille indtjening og skabe nye specialiserede virksomheder og dermed arbejdspladser verden over på sigt. 

Hvilken plast bruger Vegetarzan?

Vegetarzans plast er en af The good guys. Det fine ved den er, at den rent miljøteknisk kan genanvendes cirkulært, fordi den kun består af én slags plast, som ikke er indfarvet eller har fået påført reklametryk. Den er en af de mest anvendte og genanvendelige typer, nemlig PP, som er en forkortelse for Polypropylen.

PP anvendes især til fødevarer og medicinske produkter, men også i sportstøj og mange andre ting. Denne form for plast har flere fordele foruden evnen til at indgå i genbrugscirklen uden downcycling. Først og fremmest er materialet holdbart. PP er en såkaldt termoplast, hvilket betyder, at det tåler helt op til 120 grader C. Det kan derfor steriliseres og tørrer nemt.

Det er grunden til, at vore beholdere kan bruges igen og igen hjemme hos dig selv. De største af vore bakker vejer 15 gram inkl. låg, og er nemme at stable og opbevare. Og når de ikke kan mere, sørger du selvfølgelig for at smide dem til genbrug, så de kan blive genanvendt og få et nyt liv i nye former og sammenhænge.

Hvor kan man læse mere?

Du kan læse om plasttyper og genanvendelse mange steder på nettet. Der findes en meget velskrevet og velresearchet artikel omhandlende fordele og ulemper ved plast, som Thomas Hebsgaard fra mediet Zetland skrev den 14. april 2021. Artiklen hedder “Plastik kan blive verdens mest miljøvenlige materiale”

https://www.zetland.dk/historie/seAAzYvJ-ae6XddK5-99815

Her gennemgås alternativerne og deres aftryk på klima sammenlignet med den plastfremstilling, som vi kender i dag. Sekundært få man et enestående indblik i, hvad plast betyder i relation til madspild. Der er mange interessante analyser og oplysninger. Vi har lånt nogle af pointerne fra netop denne artikel og vil gerne anbefale den til alle, som vil vide mere om udviklingen inden for genanvendelse af plast.

Vegetarzan gør sit til den rette udvikling ved – udover at lave 100% plantebaseret og 100% økologisk mad af bæredygtige råvarer – også at vælge en genanvendelig form for emballage, som vi også genbruger internt. Vi håber, at du vil hjælpe og gøre dit, så emballagen kan gå videre i den cirkulære cyklus, når du er færdig med at bruge den.

Tak fordi du læste med. Sammen finder vi bæredygtige veje ind i fremtiden!

2021 Vegetarzan (CVR 40725008)
Spis dig sund!